Terndrup borgerforening kunne byde velkommen i den nye Grillhytte i Mølleskoven.
Det unge madhold, samt Verner fra senior madholdet, var mødt op i god tid for at forberede maden som bestod af grillspyd, steg, pølser, kartofler og lækkert tilbehør.
Kl. ca. 18.00 mødte de godt 75 tilmeldte gæster op med god appetit og fantastisk humør.
Der blev budt velkommen af borgerforeningens formand Ivan Johansen.
Han gav herefter ordet til Asger Elbæk, som holdt en tale omkring hele projektet. Asger fortalte om hvordan vejen fra ide til det færdige resultat af området var gået.