Velkommen til Terndrup lystfiskerforening
Referat fra Havturen i Hirtshals er under oplevelser
Hvis de af jer der gerne vil på havfiskeri, synes vi i foreningen arrangerer for få turer, har der åbnet sig en mulighed for spontane turer idet Albatros på sin hjemmeside opfordrer folk til at tilmelde sig en ordning hvor skipper vil kontakte de tilmeldte, personligt har jeg det sådan at jeg gerne vil af sted noget oftere, og da turene kun er i godt stille vejr er jeg indstillet på at tilmelde mig
Prøv at kigge ind på lystfiskerture.dk
Hardy
Husk kontigent
Der er stadig enkelte der ikke har betalt kontigent for 2013.
indbetal venligst eller send en mail til Henning hvis man ikke
ønsker at være medlem længere, det koster jo både porto og
girokort hvis vi skal sende rykkere ud.
Der kan også betales på kontonr.: 9812-1825646082
Husk at skrive medlemsnr. eller navn..

Med venlig hilsen
kass. Henning
Lillebælt

Efter den succesfulde tur på Lillebælt med det gode skib Neptun sidst i august måned, blev det
besluttet at lave en ny tur.

At der var store forventninger fremgår af at halvdelen af deltagerne fra første tur var gengangere
til den nye tur der foregik d.5. nov., og vi blev ikke skuffede
Vejret var godt og der var masser af Isinger idet der blev landet 225 stk. der holdt mål, hvor
mange der blev genudsat, er der ikke rigtig noget tal på, men et gæt udfra hvad jeg selv udsatte vil
antallet nok ligge på ca.400 stk, derud over blev der landet nogle små torsk og hvillinger.
Der var præmier til den størst fangede fladfisk og den største torsk (misforstå det nu ikke) det blev
Pernille og Ove der hver scorede 200 kr.

Den første tur var på 5 timer, men mange syntes at det var for kort en tid, så denne gang nappede
vi 7 timer, hvilket synes at være passende, idet vi nu havde mere tid til det hyggelige samvær.
Ud fra personlige erfaringer, synes jeg vi skal dyrke fiskeriet i Lillebælt også næste sæson, idet det
også appelerer til de af vore medlemmer der måske ikke er så søstærke, og her kan vi også have
selv de yngste juniorer med, denne gang havde vi 5 juniorer og mit indtryk var at de havde alle
tiders tur, og da de hørte tale om en evt. torsketur i det tidlige forår, var de straks fyr og flamme
Det er ikke de helt store torsk der fanges i Lillebælt, men vi er fri for de evindelige aflysninger
på grund af vejret i Hirtshals, ikke sådan at forstå at vi helt skal droppe Hirtshals, hvis ellers
medlemmerne ønsker disse havture skal fortsætte, det kunne være et emne at debattere på
generalforsamlingen.

Hardy
Fisketur til Lillebælt
Lørdag d. 27/8 – så skulle vi endelig afsted, og det var en dejlig morgen. Jeg havde sovet sammen med Kasper, og vi glædede os rigtig meget. Mor vækkede os kl. 4. Vi skulle køre med Henning og Jytte, og mor (Pernille) skulle også med. Da vi kom til Skærbæk havn var klokken 6.30, og vi skulle sejle kl. 7.00. Vi sejlede ud mod det første fiskested. Skipper slog på klokken, og vi kastede snøren i vandet. Dybden var 17-39 m cirka over alt. Vi fangede rødspætter og makrel, men så slog han på klokken igen, og vi skulle tage vores snøre op. Vi sejlede videre til næste fiskested, og skipper slog på klokken igen. Denne gang fangede vi mange fisk, men vi var jo også på en fiskekutter. Vi fangede rødspætter, ulk, torsk og makrel. Mange fisk var for små, men det var sjovt. Jeg fangede 3 for små rødspætter og en rødspætte, som var stor nok. Jeg fangede også 5 små torsk og 2 københavnere. Kasper, min ven, fangede en stor torsk, som mor hjalp med at hive op. Vi så også en masse tog på den gamle Lillebæltsbro og et marsvin. Så slog skipper rigtig højt på klokken, og vi skulle sejle hjem mod havnen. Det har været en god tur, og der blev fanget rigtig rigtig mange fisk. Til sidst var der præmie til dem, som havde fanget flest fladfisk. Andreas og Kai havde fanget 16 fladfisk, og de vandt 200 kr. hver. Så kørte vi hjem igen, og jeg var rigtig træt efter en dejlig tur.

Mads 11 år
Åbningskonkurrence i Terndrup Mølledam
Ca. 50 ørreder blev fanget og sat ud igen ved åbning af fiskeri sæsonen 2011
16 deltagere og 4 der kiggede på der blev serveret morgenkaffe og rundstykker
Og sluttet af med pølser og brød.
De tre vindere
Hygge ved kaffebordet
Suveræne Johnnie med vinderfisken
Johnnie og Henrik med spurtpræmier
Regnskabet for 2010 er lagt ind under Andet
Fangst i Revsbæk
Hej..
her er lige en lille historie fra en fantastisk god lørdag i Revsbæk put & take sø.

Efter en god og våd fredag aften over ved Bruno, blev vi enige om at tage en tur i Revsbæk og afprøve mit nye spinnersæt, Bruno, Rene og jeg kørte derover til søen med fornuftige tømmermænd og troen, på at vi skulle have en afslappet dag, da vi kom derover viste det sig at Hardy og Andreas var derover og var godt i gang med fiskeriet, jeg havde også en kammerat der kom fra Randers og mødtes med os derover (Simon hedder han). så vi var 6 lystfiskere 5 fra Terndrup lystfisker forening og en udefra. da vi havde fået fundet fiskegrejet frem og rigget det til, gik vi i gang med fiskeriet,( det skal siges at Hardy og Andreas havde taget en 12-13 regnbuer inden vi gik i gang med fiskeriet),efter en 4-5 kast fik vi den første på og så gik det ellers derud af, med at hale fisk op, tror at hvis man havde målt vandstanden inden vi gik i gang og efter vi var færdig med at fiske var vandstanden falden en del. efter der var gået ca 3-4 timer havde vi seks mand halet 65 regnbue ørreder op på land. Hardy mistede et par stykker og et af hans ynglings spinnere men det slog ham ikke ud.Rene fangede hans første regnbue på flue og jeg fik godt og grundigt afprøvet mit nye ul spinnersæt. de huggede på alt, flue spinnere blink gennemløbere, det var fuldstændig vanvittigt alle de fisk vi fik på land... en kanon dag,

m.v.h
Søren Jensen
vinkelvej 4
Assentoft
De mange fisk
Hardy med sin ørred
De stolte fiskere
Mikkel Kastrup med en ørred, som han fangede da han deltog i dette års fiskeskole. Han har skrevet en artikel om fiskeskolen, den kan findes under Artikler
Generalforsamling
Mariager fjord december 2009
Vi afholder generalforsamling i Terndrup hallens cafeteria.
Lørdag den 23/1 2010 klokken 13.00.
Dagsorden i følge vedtægterne.

Husk at møde op og husk at betale jeres kontingent inden.

Familie 200kr, Voksne 150kr og Juniorer 60kr

Regnskab og budget ligger som PDF under Andet
Steen ved elven i Höljerudsforsama naturreservat
11/6 2009

Så er vi alle 9 personer hjemvendt fra Laxsjön i Sverige efter en herlig forlænget fiske weekend. Desværre var udbyttet beskedent da der kun blev fanget 2 gedder og 5 aborre, men vi havde nu heller ikke taget fryser med. Det var alligevel en skøn tur, med godt vejr (kun 2 gange ½ times regn), så det blev til en masse udeliv med fiskeri og hygge.

Artikel i Nordjyske
Steen Steenfat med fisken der gav andenpladsen. En ørred på 45,5cm og 780g.
4/4 2009

Så fik vi startet sæsonen med åbningskonkurrencen, og Mølledammen viste sig fra den gavmilde side, da der blev fanget over 20 ørreder, heraf 4 over 40 cm., med den største på 51cm. og 1,12 kg. til Johnnie Knap. Vejret var tåget den første time, men så forsvandt tågen og der var det fineste solskin resten af konkurrencen.
Andreas med 3 ørreder fra Mariager fjord
8/3 2009

Så er forårets ture lagt fast og vi starter med åbningskonkurrence d 4. april. Der er nogle der allerede er kommet god i gang med årets fiskerisæson, som det fremgår af billedet har Andreas været effektiv med fluestangen.